Key Takeaways
1. Forstå Konjunkturcyklerne og "10-års Reglen"
Med andre ord: Cirka hvert 10. år får vi en ret alvorlig recession (skumpisket bølge), og hver anden af de alvorlige recessioner er typisk specielt slem (altædende tsunami), fordi den også involverer ejendomsmarkederne.
Økonomiens indbyggede dynamik. Økonomier svinger naturligt i konjunkturcykler, drevet af fænomener som "ketchup-effekten" – hvor mangel fører til overinvestering og pludselig overflod. Disse cykler er ikke tilfældige, men følger en indbygget dynamik, der skaber forudsigelige mønstre. Forfatteren har selv oplevet fem recessioner i sin investeringskarriere, hvilket understreger cyklernes realitet.
Tre overlappende cykler. Der findes tre primære konjunkturcykler, der faselåser og skaber en grundrytme i økonomien:
- Lagercyklusser: Varer ca. 4,5 år med minimal markedsindvirkning.
- Kapitalinvesteringscyklusser: Varer 9-10 år med dårlig indvirkning på aktiemarkeder.
- Ejendomscyklusser: Varer 18-20 år med rædselsfuld indvirkning, ofte udløser finanskriser.
Denne faselåsning betyder, at hver anden alvorlige recession (ca. hvert 20. år) er en "tsunami", der også rammer ejendomsmarkederne hårdt.
Markedets forudsigende natur. Aktiemarkedet er en "ledende indikator", der typisk topper omkring ni måneder før økonomien og bunder cirka fem måneder før. Dette betyder, at man ikke kan investere ud fra den aktuelle økonomiske situation, men skal forsøge at forudsige fremtiden. At forstå disse cyklusser og deres timing er afgørende for at navigere i markedets bevægelser og undgå at blive fanget på det forkerte ben.
2. Invester Langsigtet i Aktier og Spis Risiko til Morgenmad
Hvis du havde investeret i aktier, havde du fået din købekraft forøget 86.100 gange!
Aktiernes overlegne afkast. Jeremy Siegels forskning viser, at aktier over lange perioder (f.eks. 1802-2017) har leveret et realafkast, der langt overgår guld, kortsigtede og langsigtede statsobligationer. En dollar investeret i aktier i 1802 ville i 2017 være vokset til over 1,3 millioner dollars i købekraft, mens guld kun ville være 3,26 dollars værd. Dette fænomen kaldes "Siegels konstant", som indikerer et realafkast på 6,5-7% årligt fra aktier.
Risikopræmien belønner tålmodighed. Forskellen mellem aktiers forventede afkast og afkastet fra statsobligationer kaldes risikopræmien. Denne præmie er typisk positiv, hvilket betyder, at investorer belønnes for at påtage sig den højere volatilitet og risiko, der er forbundet med aktier. Over tid akkumuleres denne forskel massivt, da aktieafkast gennemsnitligt stiger, mens obligationsrenter er faste.
Vækst fra innovative virksomheder. Aktiers langsigtede vækst stammer fra de børsnoterede virksomheders evne til at skabe velstand gennem innovation og produktivitetsforbedringer. Disse virksomheder udgør eliten af samfundets vækstmotorer og genererer profit, der fordeles til aktionærerne gennem udbytter og kursstigninger. På langt sigt kan man forvente, at aktier fordobler deres værdi over en 10-års konjunkturcyklus, hvilket skaber eksponentiel vækst over et investeringsliv.
3. Udvikl et Mentalt Bullshit-Filter
Som rationel investor skal man imidlertid leve med – og af – en realistisk verdensopfattelse, og efter min mening bør den omfatte: 1. at katastrofisternes prognoser helt overvejende er enten falske eller vildt overdrevne, og 2. at væksten på langt sigt fortsætter, dumdidumdidum.
Ignorer dommedagsprofetier. Medierne lever af sensationer, og der er en konstant strøm af katastrofeprofetier om alt fra ressourceknaphed til pandemier og miljøkriser. Forfatteren har gennem sin levetid oplevet utallige "panikker", der sjældent er blevet til noget. En rationel investor skal udvikle et "bullshit-filter" for at skelne mellem reel risiko og overdreven frygt, der kan føre til dårlige investeringsbeslutninger.
Innovation løser problemer. Trods frygt for hyperinflation, statsgæld og ressourceudtømning, viser historien, at innovative markedsøkonomier fortsætter med at vokse. Virksomheder har svært ved at hæve priser globalt, nationalbanker kan håndtere gæld, og innovation finder løbende nye løsninger på ressourceproblemer (f.eks. energi, fødevarer, råvarer). Stigende rigdom fører faktisk til renere samfund og lavere befolkningstilvækst.
Verden bliver rigere og renere. Den langsigtede trend er, at BNP per indbygger stiger cirka 2% årligt, drevet af innovation. Dette betyder, at verden gennemsnitligt bliver rigere og renere. Investorer, der lader sig skræmme af kortsigtede kriser og dommedagsprofetier, går glip af den enorme velstandsstigning, som denne underliggende vækst skaber. Stol på, at "manden med hunden" (økonomien) fortsætter ufortrødent fremad.
4. Kend Dig Selv og Undgå Psykologiske Fælder
En af opgaverne i børshandel er derfor at holde storhjernen fokuseret på investeringsopgaven – og at holde krybdyrshjernen langt væk fra alle pengesager.
Intelligens er ikke nok. Selv genier som Isaac Newton har tabt store summer på børsen. Investering handler ikke kun om intelligens, men i høj grad om personlighed og evnen til at styre følelser. Mange intelligente mennesker fejler, fordi de overvurderer egne evner eller ikke arbejder hårdt nok på at forstå markedets dynamik.
Pas på personlighedsfælder. Forskellige personlighedstyper kan falde i specifikke investeringsfælder:
- Følere: Træffer beslutninger baseret på sympati, falder for charmerende svindlere (Madoff, Epstein) og gruppetænkning (Bandwagon-effekt).
- Hævntørstige/opslugte investorer: Kæmper mod markedet, pumper mere penge ind i tabende investeringer.
- Paranoide investorer: Mistror alt, går glip af muligheder, investerer kun i håndgribelige aktiver.
- Overforsigtige investorer: Lammes af usikkerhed, opgiver investeringsprojektet.
- Psykopater/narcissister: Manipulerende, skjuler tab, kan føre til svindel.
- Ludomaner: Afhængige af risiko, handler intensivt, ofte med dårlige økonomiske resultater.
- Autister/Aspergers: Kan være brillante analytikere, men har ofte sociale udfordringer.
Rationel tænkning og selvindsigt. For at investere godt skal man tvinge sig selv til rationel tænkning og holde følelser som angst og panik i skak. Dette indebærer at erkende egne styrker og svagheder, undgå "sunk cost fallacy" (at holde fast i dårlige investeringer) og altid spørge: "Hvis jeg ikke havde denne investering nu, ville jeg så lave den i dag?" Selvindsigt er nøglen til at bringe ens talenter bedst i spil og undgå typiske fejl.
5. Tænk som et Forsikringsselskab: Sælg Tryghed, Køb Risiko
Som investor skal man generelt tænke som et forsikringsselskab, dvs. at man på en kalkuleret måde skal sælge tryghed og købe risiko.
Arbitrage som strategi. Arbitrage er kernen i at tænke som et forsikringsselskab. Det handler om at udnytte prisforskelle mellem to aktiver ved at købe det ene og sælge det andet samtidigt. Forfatteren brugte selv rentearbitrage som studerende og senere som dealer, hvor han lånte i lavt forrentede valutaer og placerede i højt forrentede, og dermed solgte tryghed til importører/eksportører.
Kalkuleret risiko og uopsigelig gæld. Forsikringsselskaber modtager løbende præmier og udbetaler store beløb sjældnere, hvilket sikrer profit. Som investor bør man efterligne dette ved at sælge tryghed (f.eks. ved at påtage sig risiko) og købe risiko (f.eks. ved at investere i aktier). Dette skal dog ske kalkuleret, så man kan bære eventuelle tab. En praktisk anvendelse er at maksimere realkreditlån i sin ejendom (uopsigelig gæld) og investere overskuddet i aktier, da realkreditlån ikke kan opsiges ved aktiefald.
Cost-benefit på steroider. Arbitrage er en avanceret form for cost-benefit-analyse, hvor man ikke kun overvejer at gøre eller ikke gøre noget, men aktivt går "long" i et aktiv og "short" i et andet. Dette kan omfatte alt fra valutaer og råvarer til aktier og endda vejrfutures. Selvom det kan være nervepirrende at være "short" (da tab potentielt er uendelige), kan den kalkulerede risiko, kombineret med Siegels konstante aktieafkast, give betydelige gevinster på lang sigt.
6. Udnyt Markedets Hysteri: Køb på Bunden, Sælg på Toppen
Det er i hvert fald ikke dem, der efter at have investeret tidligt i eksempelvis Coca-Cola, Berkshire Hathaway, LVMH, Facebook, Google, Amazon eller Apple tålmodigt venter på at få pengene 100 eller tusind gange tilbage mange år senere.
Det "ene job" i investering. Den mest effektive strategi for at opnå et væsentligt højere afkast end de fleste er at sælge sine aktier kort tid før markederne topper i forbindelse med en recession og købe igen, når der er "blod i gaderne" – altså når nyhederne er katastrofale, og alle er dybt pessimistiske. Dette er lettere sagt end gjort, da det kræver at gå imod flokken.
Markedets irrationelle overreaktion. Børsmarkederne er ofte velinformerede, men også hysteriske. De forudser fremtidige problemer bedre end de fleste, men overreagerer ofte voldsomt, især ved dårlige nyheder. Gennemsnitlige "bear-markeder" i USA har f.eks. givet kursfald på 34%. Disse fald er ofte irrationelt store, hvilket skaber en enorm mulighed for den tålmodige investor.
"Contrary opinion" og de små investorer. En vigtig indsigt er, at små, uerfarne investorer ("ællingerne") gennemsnitligt tager fejl. De sælger ofte i panik på bunden og køber i eufori på toppen. Store, professionelle investorer ("real money"-investorer) og insidere gør det modsatte. Ved at følge "bullish consensus" (hvor positive de små investorer er) kan man gøre det modsatte og dermed udnytte markedets kollektive galskab til sin fordel.
7. Diversificer Bredt, Invester i Illikvide Aktiver og Jag "Voldgrave"
Hans metode bygger på Siegels (eller Milkens) princip om at tage relativt høj risiko, men med den ekstra vinkel, at Swensen og hans team ... samtidig spreder investeringerne på mange og ofte u-korrelerede eller endog negativt korrelerede investeringstyper – som med gyngerne og karrusellerne.
Yale Endowment-modellen. David Swensen, investeringschefen for Yale Universitys fond, har opnået exceptionelle afkast (gennemsnitligt 12,6% årligt) ved at kombinere høj risiko med ekstrem diversificering og accept af illikviditet. Hans "endowment model" spreder investeringer på mange aktivtyper, herunder:
- Hedgefonde
- Venture kapital-fonde
- Kapitalfonde
- Aktier
- Ejendomme
- Obligationer og kontanter
- Naturressourcer
Over halvdelen af fondens midler er allokeret til alternative, ofte illikvide, investeringer, som historisk har givet markant højere afkast end børsnoterede aktier.
Jag konkurrencemæssige "voldgrave". Warren Buffet søger virksomheder med varige konkurrencemæssige fordele, kaldet "voldgrave". Disse kan være stærke varemærker (Coca-Cola, luksusvarer), netværkseffekter (Facebook, Google) eller unikke positioner uden konkurrence (Jungfraubahn, jernbaneselskaber). Sådanne virksomheder kan levere stabile og voksende afkast over årtier, uanset markedets udsving.
Værdiaktier over vækstaktier på lang sigt. Historisk set har værdiaktier (virksomheder, der allerede tjener godt og er billigt prissat) i gennemsnit givet 3% højere årligt afkast end vækstaktier (virksomheder med forventet fremtidig vækst) over de seneste 200 år. Selvom vækstaktier kan opleve enorme spring i bullmarkeder, kan de også falde voldsomt. Langsigtede investorer bør overveje værdiaktier, især når de er faldet tilbage i forhold til vækstaktierne.
8. Vær den Første til at Forstå, Ikke Bare til at Vide
Indsigt spiser viden til morgenmad.
Nyheder skaber ikke kurser, kurser skaber nyheder. Det er en udbredt misforståelse, at man skal være "den første til at vide" for at handle fordelagtigt. I virkeligheden afspejler børskurserne allerede den seneste information. Finanskommentatorer udvælger ofte nyheder, der begrunder kursbevægelserne, snarere end at nyhederne skaber dem. Forfatteren lærte som dealer, at realtidsnyheder var ubrugelige; "hvis det er i pressen, er det i prisen."
Fokus på indsigt og refleksion. I stedet for at jage realtidsinformation skal man fokusere på at forstå den dybere mening bag teknologiske, økonomiske og politiske informationer. Forfatteren bruger selv tre timer dagligt på at indsamle information fra "high-powered authorities" (de skarpeste investorer, analytikere og analysebureauer) og resten af dagen på at reflektere. De bedste investeringsbeslutninger træffes ofte i ro og mag, ikke i febrilsk skærmslave-tilstand.
Simpelhed og delegation. De bedste og vigtigste iagttagelser er ofte simple, og de bedste analytikere udtrykker sig klart og uden unødig kompleksitet. For at frigøre tid til refleksion og fokusere på sine styrker, anbefaler forfatteren at uddelegere tidskrævende og administrative opgaver. En afslappet, veludhvilet og analytisk tilgang er afgørende for at træffe gode investeringsbeslutninger.
9. Brug Simpel Teknisk Analyse til Timing, Ikke til Strategi
Mit første mål med teknisk analyse er ikke at udforme en overordnet strategi, men derimod at optimere de tidspunkter, hvor jeg går ind og ud af markederne.
Mønstre i kaos. Selvom mange økonomer tidligere afviste teknisk analyse som "random walk", opdagede forfatteren som dealer, at markederne snarere følger "deterministisk kaos" – altså mønstre, der er svære at gennemskue, men ikke tilfældige. Hans bog "Børshandelens psykologi" forklarer, hvordan psykologiske fænomener skaber disse mønstre, som kan have prognoseværdi.
Enkelte, effektive værktøjer. Forfatteren bruger selv en simplistisk tilgang til teknisk analyse, der fokuserer på få, men effektive værktøjer:
- Støtte og modstand: Kurser har tendens til at vende ved tidligere toppe (modstand) og bunde (støtte), fordi investorer fortryder fejl og ønsker at handle på tidligere niveauer.
- Trendlinjer: Linjer mellem bunde i en stigende trend eller toppe i en faldende trend kan indikere retningen og potentielle vendepunkter.
- Glidende gennemsnit: Gennemsnit over 20, 50 og 200 dage kan vise trendretning og give købs-/salgssignaler (f.eks. "golden cross").
- Relative Strength Index (RSI): Et "speedometer", der indikerer, om markedet er "overkøbt" (steget for meget for hurtigt) eller "oversolgt" (faldet for meget for hurtigt), hvilket kan forudsige en modreaktion.
Timing, ikke retning. Teknisk analyse bruges primært til at optimere "hvornår" man handler, ikke "hvad" man handler. Det hjælper med at finjustere eksponeringen i et givent marked og undgå at handle imod den langsigtede trend. Elektroniske alarmer kan sættes på trendlinjer for at undgå konstant skærmovervågning.
10. Automatiser Din Strategi med Balancering og DCA
Den overordnede konsekvens af rebalancering-strategi er smart nok, at du helt automatisk tynder ud i aktiebeholdningen, når aktierne er steget meget, og at du tanker op med aktier, når de er blevet billigere.
Mekaniske strategier for ro i sindet. Mike Tyson sagde, at "alle har en strategi, indtil de bliver slået på kæben." For at undgå at lade følelser styre investeringsbeslutninger, især under stress, kan mekaniske strategier være yderst effektive. Disse strategier kører automatisk og fjerner behovet for konstante manuelle beslutninger.
Balanceret portefølje med rebalancering. En simpel, men smart strategi er at opretholde en balanceret portefølje, f.eks. 70% aktier og 30% obligationer. Når aktiekurserne stiger, og aktieandelen overstiger 70%, sælger man automatisk ud for at vende tilbage til den oprindelige fordeling. Omvendt, når aktierne falder, og andelen falder under 70%, køber man automatisk op. Dette sikrer, at man sælger højt og køber lavt, og udnytter obligationers tendens til at bevæge sig modsat aktier.
Dollar-Cost Averaging (DCA). DCA indebærer at investere et fast beløb i sin portefølje med jævne mellemrum (f.eks. hver måned), uanset markedskurserne. Dette betyder, at man automatisk køber flere aktier, når priserne er lave, og færre, når priserne er høje. DCA er en pæresimpel, men yderst effektiv metode til at opnå et godt gennemsnitligt indkøb over tid og undgå at blive påvirket af markedets udsving. Disse strategier kan kombineres og udvides til at inkludere andre aktivtyper som REITs.
11. Finansmarkeder er Nødvendige Gartnere, Ikke Nulsumsspil
Samfundet er nemlig ikke en kage, men et bageri, eller for at blive ved min tidligere analogi; ikke en blomst, men et gartneri.
Finansfolk som forhadte mellemmænd. Finansfolk er ofte upopulære og fremstilles negativt i populærkulturen. Thomas Sowell forklarer dette som et generisk had til "mellemmænd", der tjener penge på aktiviteter, hvis værdi er svær at se udefra. Historisk har etniske minoriteter, der udfyldte denne rolle, ofte været udsat for lignende fordomme.
Finanssektorens essentielle rolle. Finansmarkederne er afgørende for en velfungerende økonomi. De fungerer som "gartnere" for samfundets "plantage", der tilfører kapital til opfindelser, talenter og virksomheder på rette tid og sted. Uden en intelligent og kompleks finanssektor ville der ikke være økonomisk vækst, velstand eller velfærd. Finanskrisen i 2008-2009 viste tydeligt konsekvenserne af en finanssektor, der går i stå.
Win-win-transaktioner og samfundsværdi. Finansmarkeder er ikke et nulsumsspil, hvor nogen kun vinder på andres bekostning. De faciliterer frivillige win-win-transaktioner, der skaber enorm velstand for hele samfundet. Virksomheder skaber produkter og services, investorer belønnes for at tage risiko, ansatte får job, og stater opkræver skatter. Spekulanter er også nødvendige, da de afdækker risici for virksomheder og skaber likviditet, hvilket muliggør investeringer og handel.
Last updated:
